Påklædning og skiftetøj
Vi forventer, at dit barn har rent og behageligt tøj på, som det kan bevæge sig i, og som må blive beskidt.
Personalet sørger for, at børnene er klædt på, så de har det komfortabelt, når de er ude. Vi er ude i al slags vejr. Hvis børnene bliver våde, hjælper vi dem med at få skiftet tøj.
Dit barn skal have tøj med, der passer til årstiden. Du skal også sørge for, at der er skiftetøj til dit barn i institutionen. Dit barn har et rum, hvor du kan lægge tøjet.
Det er vigtigt, at dit barns tøj er rent, behageligt at have på og til at bevæge sig i. Tøjet skal være let at tage af og på, så barnet kan øve sig i selv at tage det af og på.
Der må ikke være snore i barnets tøj, da det kan blive kvalt i dem. Hvis der er snore i barnets tøj, fjerner vi dem.
Hver fredag skal du tage al barnets tøj med hjem, så barnets rum kan blive gjort rent. Det er vigtigt, at du fylder barnets rum op med tøj igen mandag morgen.
Husk at skrive navn i alt tøj og fodtøj, da vi ellers har svært ved at finde rette ejer.
Du kan evt. spørge personalet om gode råd til dit barns påklædning.